Vandsport på Femern
Sejlsport

Takket være sin geografiske beliggenhed, vindforholdene og en god infrastruktur er Femern et ideelt sted for (cruising-)sejlere og bådejere.

På Femern findes der i alt fem lystbådehavne. Lystbådehavnen i Burgtiefe på den sydlige del af øen har hele to highlights: Ekstra meget plads mellem liggepladserne og en på Femern unik, rund anløbsbro. I havnene, venter moderne servicebygninger med sanitære faciliteter, skibskraner, tankstationer med diesel og benzin. Ofte finder man surf- og sejlskoler, restauranter, supermarkeder eller grill- og legepladser lige i nærheden.

Femern har alt i alt en god bådinfrastruktur. Denne omfatter bådhaller, motorservice, sejlmager etc.

Fra Femern kan man med sejlbåd ideelt udforske det sydlige danske øhav, den slesvig- holstenske bugt, Mecklenburg-Vorpommern-bugten eller andre lande rundt omkring Østersøen. Sejlere benytter gerne Femern som stopover og værdsætter også den sikre, rolige indsejling uden komplicerede manøvrer.
youtube
facebook